Jamen, hvad så med dit liv???

Jeg vil føde hjemme… JA HJEMME

Da vores søn i 2011 kom til verden, efter en hurtig fødsel, blev jeg anbefalet at føde hjemme hvis jeg skulle have flere børn.
Min umiddelbare tanke var NEJ TAK!! Jeg skulle ikke nyde noget af at ligge derhjemme og føde. Det er jo vildt farligt!
Eller det troede jeg.

Da jeg så blev gravid med vores datter 2 år senere, havde jeg i baghovedet at fødslen kunne gå så stærkt at jeg måske slet ikke kunne nå på sygehuset. Vi bor mellem 30 og 45 min. fra sygehuset så der kan jo nå at gå meget galt, det var i hvert fald hvad jeg tænkte.
Men på trods af jeg syntes det var en ulækker og farlig ide, kunne jeg ikke lade være med at tænke den alligevel. Da jeg så var halvvejs besluttede jeg mig for at læse lidt, om det med at føde hjemme. Få sikkerheden og alle de praktiske ting på plads. Hvad skulle der til for at føde hjemme? og er det i virkeligheden dumt og farligt?

Jeg fandt b.la. frem til at der IKKE er større risiko ved at føde hjemme end der er ved at føde på sygehuset.
Er man sund og rask ser man ofte at der sker færre indgreb ved en hjemmefødsel end på sygehuset.

Flere fordele var for mig :

Far kunne være mere deltagende

Der er fuldt fokus på DIG, fra jordemoderen. kun har IKKE 4 andre fødende hun skal rende til.

En stor bonus for os med den transporttid vi har, er at jeg IKKE skulle ud i en bil. under 1. fødsel hadede jeg hvert et minut i bilen med veer!

Du har alle dine ting derhjemme, det mest behagelige tøj, og din egen GODE seng!

Når du har født, kan du slappe af. Nyd din lille fantastiske familie! Du skal INTET andet end at nyde!

Faktisk dukkede der så mange fordele op at jeg besluttede mig for, AT FØDE HJEMME!
Jeg var sikker på at hormonerne havde gjort mig skør. jeg var ikke en “Hippie” Der hviler så meget i sig selv, at jeg bare kunne sidde at vugge barnet ud nede på gulvet.

Som vi nærmede os terminsdatoen frygtede jeg mere og mere hendes vægt, og at jeg kom til at gå så meget over tid så jeg ikke kunne føde hjemme.
Jeg fik en tid til overtidssamtale og evt. igangsættelse da jeg var 41+1 kl 09:00.
Da jeg om aftenen 41+0 gik i seng, vidste jeg jo godt at den pludselige drøm om en stille og rolig hjemmefødsel var ødelagt. jeg skulle endnu engang ind på sygehuset, trække et nr. og vente på det blev min tur, til at få hjælp til at få mit barn ud.

MEN sådan gik det heldigvis ikke!
Den 9/5 2014 (på farmors fødselsdag) omkring kl 04:00 vågnede jeg.
Jeg vidste måske inderst inde godt hvorfor. så jeg gik i bad. under badet begyndte jeg at få lidt plukkeveer. ikke noget smertefuldt men de blev stærkere hurtigt.
Jeg gik ind og vækkede morten og fortalte ham at han snart skulle være far til sit 2. barn.

Vi trak tiden lidt og da veerne var ved at være temmelig stærke, dog stadig med 3-5 min. imellem, omkring kl 06:00 ringede vi til morfar som skulle have Zack, og til mormor og farmor som begge skulle være praktiske grise under fødslen.

Morten gik ind og vækkede Zack og sad inde i stuen med ham indtil mormor kom og kørte ham hjem til morfar. Jeg lå inde i sengen, med efterhånden stærke veer.
Omkring kl 07:30 Kom den BEDTSE, ROLIGSTE og DEJLIGSTE jordemoder man kunne tænke sig, Runa ..  hun snakkede lidt til mig, og undersøgte mig så. hun var tilstede når der var brug for hende, og ellers trak hun sig tilbage, og sad inde i stuen, med de to bedstemødre og den jordemoderstuderende.

Zoe Mynthe blev skønnet til 3700 g. så det skulle jo nemt kunne gå derhjemme.
Som tiden gik, fik jeg jo naturligvis flere og flere smerter. Jeg forklarede Runa at det altså ikke kun var Ve smerte. der var noget der gjorde ONDT !
Zoe stod skævt. jeg var egentlig udvidet det jeg skulle i lang tid, men fordi Zoe stod så skævt som hun gjorde, var der en kant der ikke kunne komme væk. Hendes hoved holdte på den.

Efter flere forsøg med vrikken frem og tilbage mens Runa forsøgte at få presset kanten om bag Zoes hoved lykkedes det endelig! og 10 min. senere kl 11:31 var hun ude!
En stor basse der senere blev målt og vejet til 4520 g. og 54 cm.

på trods af en del smerter, og lidt problemer undervejs, kunne jeg ikke drømme om noget mere perfekt fødsel!
Er jeg så heldig at få flere børn, med tiden, er jeg ikke i tvivl om hvor de skal til verden henne!
Der var så fantastisk en RO under det hele, og jeg havde jordemoderen ved MIG! amningen kørte med det samme. Vi endte med at sidde og hygge inde i stuen med kaffe og kage. SÅ fantastisk!

Husk at den jordemoder der kommer hjem til dig, har tæt kontakt med fødegangen, og er meget obs. hele vejen igennem. Vi har heldigvis så kompetente og dygtige jordemødre her i landet, at vi da skal benytte os af det!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jamen, hvad så med dit liv???