KNALD FOR DANMARK!! Men hvordan?

Der er sket så meget i mit liv de sidste par måneder, så helt ærligt har jeg ikke haft tiden til at dele noget som helst. men der er jo altid en masse man kan snakke om eller debattere alligevel.

Og her den sidste tid er jeg kommet til at tænke på den kampagne der omhandlede at vi alle skulle “knalde for Danmark”. kort sagt få en masse børn.
Alle de her børn skal vi helst få mens vi studere, for vores gennemsnitsalder for hvornår vi begynder at få børn, stiger og stiger. Helt naturligt betyder det jo også at vi derfor vil få færre børn, for rent biologisk går tingene jo i stå på et tidspunkt.
vores samfund bliver ældre, og de generationer der bliver ældre er væsentligt større end de efterfølgende generationer. SÅ SE LIGE AT FÅ NOGEN BØRN!

Men som mor til 2 helt fantastiske børn og studerende, kender jeg til en del af de problematikker der opstår når man netop får børn imens man læser  .
Nu er jeg ved at tage 2. og sidste år på en fuld HF, og egentlig er det jo ikke fordi det i sig selv er så svært. selvfølgelig vil der altid være ting der er svære, men det er jo ikke selve fagene der er problemet.
problemet opstår bare der hvor staten siger at det ikke er noget problem at få børn imens man studere, for man har så meget tid.
ja det kan man da også have, men helt ærligt så glæder jeg mig til en 37 timers stilling og FRITID!
Kravet er at jeg som forsørger skal have minimum 17 timer ugentligt (for at modtage SU) . peace of cake! men hvis jeg kun skulle have 17 timer om ugen( jeg har temmelig nogen flere) ville min ellers 2 årige hf tage i hvert fald 3 år istedet. og når jeg kommer videre kan jeg ikke bare vælge at forlænge min uddannelse for at have færre timer.
Så er der det der SU……. Når jeg snakker med andre studerende om SU og hvad vi hver især får, kigger de underligt på mig og spørger “men sagde du ikke lige at du har 2 børn?!” for vi får det samme. ca 5000 udbetalt. men hvorfor brokke sig? jeg kan jo få forhøjet SU lån! YES!!! ….. not. så kan jeg om 5 år stå med 2 børn, uddannelse og en ekstra stor SU gæld som jeg skal betale af på.
SU styrelsen har jo ikke kun mine hænder bundet sammen, men også mine fødder. På en uddannelse bliver der jo selvfølgelig ført fravær. men der er ikke noget der hedder hverken barnets 1. eller 2 sygedag. mine børn må i princippet vente med at blive syge til der er ferie, for jeg kan jo ikke forvente at bedsteforældre eller andre nære, kan tage fri fra deres arbejde for at passe mine børn, der åbenbart ikke kunne vente med at få skoldkopper (begge to, og forskudt af hinanden, da det er sådan smitten er) omgangssyge (begge to, for det smitter helt vildt) så slem hoste og feber, så man et øjeblik overvejer om man overhoved tør ligge sig til at sove, problemer med urinvejene, så der står tårer ud i vandfald hver gang man skal forsøge at tisse. men så uheldige kan man altså være. alt sammen efter min skolestart midt i august.
Det eneste jeg får af vide er at min fraværsprocent er ved at være så høj

at SU styrelsen altså holder øje med det.

min drøm er at få min HF klaret, og komme videre på det jeg drømmer om at bruge resten af mit liv på. min drøm er at vise hele verden at jeg godt kunne. men helt ærligt, så er det IKKE en dans på roser at have børn og studere. Selvfølgelig er der sådan noget som ferie, jeg elsker at have ferierne jeg kan bruge med mine børn, men de er også nødvendige , for når jeg kommer hjem fra skole kl 16:30 og er nødsaget til at have andre til at hente mine børn, for derefter at lave mad, bade og putte børn, rydde op og så bruge fra kl 21 til kl 01 på at lave lektier (for ellers er jeg ikke studieaktiv) så er jeg udkørt.

Jeg elsker at vi har muligheden for at tage en uddannelse, og jeg syntes vi er så priviligerede at vi endda kan få penge imens. men at det ikke er nogen sag at studere og have børn passer ikke.

Ville jeg have ventet? nej… jeg ville ikke have ventet, men jeg ville ønske at jeg havde vidst at der ikke er den mindste smule forståelse når man møder grædende op, med et feberramt barn, fordi man ikke kunne få det passet, mens man står  til at blive smidt ud. lille skat, nu skal du sidde her og være stille de næste 5 timer, for så har dine bedsteforældre fri så de kan passe dig, men mor bliver nød til at være her, for ellers har vi ikke noget mad imorgen, eller om 5 år for den sags skyld.